Før 1200-tallet, og mange år frem, foregik den meste varetransport med skibe. Vejene over land var for dårlige. Derfor skete bydannelsen også ved byer med adgang til hav – eller i hvert fald vand, som i Odenses tilfælde. Det er grunden til, at mange af Fyns købstæder har stolte søfartstraditioner. Det gælder også Faaborg, som fik købstadsprivilegier i 1200-tallet og hurtigt blev en rig by.

Byens vartegn over dem alle er det gule klokketårn. Tårnet hørte til byens første stenkirke, som blev viet til Sct. Nicolai. Den nuværende sognekirke, Helligåndskirken, blev bygget af en katolsk tiggerorden og står i dag som en stor og smuk kirke med munkestole fra den katolske tid. Kort efter reformationen gav kongen Helligåndskirken til Faaborgs borgere mod at overtage Sct. Nicolai-kirken. Kongens plan var at bruge Sct. Nicolais kirkerum som kornmagasin til brug for den store korneksport ud af Faaborg. Men kornmagasinet blev der aldrig noget ud af. Så kirkeskibet blev revet ned i slutningen af 1500-tallet, mens tårnet fik lov til at stå. Herfra ringer sognekirkens kirketjener stadig til gudstjeneste og kirkelige handlinger.

Nyd den gamle købstad. Det er Fyns varmeste by. Heldigvis kan du finde mange listige steder, hvor du kan nyde en is eller en kølig drink for at undgå overophedning.

Faaborg Havn har været en dynamo for udvikling af byen. For havnen var årsag til, at Faaborg allerede i 1200-tallet fik status som købstad. Det var væsentligt. For med udnævnelsen gav kongen byen monopol på at drive handel og håndværk. Det skulle og måtte kun foregå i byen, mens bønderne i oplandet alene kunne sælge deres varer på torvedage i byen. De måtte også til byen for at købe varer, de ikke selv kunne fremstille. Havnen var central for at kunne eksportere og importere varer. De stadig rigere købmænd var primus motor i byens udvikling.

Faaborg Havn har altid været porten ud i Øhavet – og verden. Og skal du på øhop, finder du færgen til de mange øer lige her.

Øhavsmuseet på havnen blev indviet den 18. juni 2021. Det er et supermuseum. Kom som du er. Stil dine sko i reolen ved indgangen. Åbn for dine sanser. Og oplev naturen og historien med kroppen. Det er tilbuddet. Og med en fortæller i øret får du hele historien om Øhavet fra de tidligste tider til i dag. Du oplever, hvordan vores forfædre har set og oplevet naturen. Du mærker mosens kraft og sanser naturens magi på egen krop. Du rejser via lyde, lysdesign, stemninger og spændende fortællinger gennem fem tidsaldre, hvor du oplever, hvordan mennesket til alle tider er blevet påvirket af naturen.

Du kan finde Øhavsmuseet på Havnegade 3, men også i Arresten, på Kaleko Mølle og på guidede ture ud på Sydfyn.

Faaborg Havnebad har både Blå Flag og arkitekttegnede badebroer. Havnebadet er hurtigt blevet et vartegn for byen. Her kan du bade sommer og vinter. Og gør du det sidste, kan du få varmen med en tur i saunaen før, under og efter, du søger det kolde gys i bølgerne.

Der er gratis adgang til havnebadet, døgnet rundt, året rundt. Og adgang til sauna, toiletter og omklædningsfaciliteter mod betaling via sms.

Om saunaen, se her. 

Vedr. omklædning, se her.

Det er Danmarks ældste bevarede vandmølle. Men den fungerer endnu, som den gjorde i 1600-tallet. Dog ikke med så meget kraft. For mølledammen er kraftigt reduceret. Da dammen var størst, bredte den sig over 33.000 m². ”Hvor stort er det,” – tænker du. Hmmm. Forestil dig et parcelhus. Fornem grundarealet og gang så med 220. Dammen blev i sin tid forsynet med vand fra Rislebækken samt et par ’springkilder’. Da kilderne aldrig frøs til is, kunne møllen arbejde hele året rundt.

Den sidste møller på Kaleko hed Søren Petersen. Og han opgav at drive møllen i 1912. Det affødte planer om at rive den ned. Men lensbaron A.C. Brener Schilden Holsten blev overtalt til at bevare møllen som museum. Vandmøllen blev restaureret første gang i årene 1913-1917 og åbnede så for publikum.

I dag står den med to vandhjul – et til rugkværnen og et til maltkværnen. Møllehuset er indrettet som et møllerhjem fra 1900-tallets begyndelse. Omgivelserne omkring møllen er så autentiske, at de har været brugt som rammer for Danmark Radios julekalender, Nissebanden. Og du kan nyde dem i dag. Hvis du vil.

Smut forbi Mosetoften 3 og tag et kig på Diernæs Hospital. Det er i dag en privat bolig. Men blev opført i slutningen af 1700-tallet med titel af hospital. Det var godset Holstenhuus, der lod det opføre sammen med et tilsvarende hospital i Katterød.

Hospitalet var ikke et sygehus, som vi kender det. Men det fungerede som bolig for de svage og fysisk svækkede – de værdigt trængende. Var du arbejdsduelig, fik du ingen hjælp, men risikerede at bliver fordrevet fra byen, hvis du tiggede. Det blev bestemt i Christian II’s Land- og Bylov fra 1522.

Oprindeligt var der otte små lejligheder i hospitalet, hver af ca. 13 m². Det var først og fremmest kirken, som fordelte hjælpen til de fattige bl.a. med midler fra testamenter, almisser og mønter fra kirkens fattigbøsse. Kom der fattige udefra, forsøgte man at holde dem ude af byen. I slutningen af 1500-tallet risikerede du ligefrem at blive anholdt og beordret i tvangsarbejde. Og langt op i 1700-tallet var lediggang kriminaliseret i en grad, så du risikerede tugthus, hvis du nægtede at tage tjeneste og indgå i en husstand.

Du skulle være værdigt trængende for at få hjælp.

Diernæs er med i Kong Valdemars Jordebog fra 1200-tallet. Her samlede Kongen sig et overblik over sine besiddelser i landet for at få et grundlag for skatteudskrivningen.

Diernæs har med andre ord været landsby i over 800 år. Landsbyerne var i middelalderen en kompleks social konstruktion. Gårdene blev drevet i samdrift af bønderne i landsbyen. Jorden blev inddelt i større enheder – vanger, som lå rundt om landsbyen. Hver bonde dyrkede så sin egen del af vangen. For at sikre, at alle fik del i både de frugtbare og mindre frugtbare arealer, delte man alle vanger imellem sig. Resultatet var, at landsbyens dyrkede areal bestod af hundredvis af lange, smalle stykker land (agre), og at hver bonde derfor dyrkede et stort antal små jordlodder rundt om på hele landsbyens areal.

Kompleksiteten er til at få øje på. Man skulle koordinere arbejdsindsatserne, men var afhængig af vind og vejr for at få succes. Udbyttet var ikke prangende. Man regner med, at markerne gav måske bare 3-4 fold. Nogle gange mere. Andre gange mindre. De dårlige år kunne betyde sult og afsavn. Og meget kunne gå galt. Hvilket det også gjorde med talrige slagsmål, langvarige uoverensstemmelser og ondt blod mellem partnerne til følge.

Hvis du har læst om Holstenhuus, ved du, at herregården oprindelig var en hovedgård med fæstegårde liggende i nærheden i form af en landsby. Men landsbyen er væk. Det samme er det meste af den kirke, som har ligget lige bag Holstenhuus.

Kirken var stor og havde en meget speciel grundplan, hvor kirkerummet havde form som et kors med næsten lige lange sider. Kirken havde også et kvadratiske tårn, som var bredere end skibet. Et fænomen, vi ellers kun ser på Bornholm og i Skåne. Måske har den været en valfartskirke med et relikvie eller en hellig kilde tilknyttet. Kong Hans’ kone, Dronning Christine, har besøgt kirken og har ofret en skilling til den i slutningen af 1400-tallet. Det ved man. For det står i de kongelige regnskaber.

Ingen ved, hvornår eller hvorfor kirken blev revet ned. Men det skete i hvert fald før 1590, hvor Biskop Jacob Madsen i sin Visitatsbog skriver, at der i Finstrup var ”en Kerke affbrot” – altså at en kirke var nedbrudt.

Landsbyens 12 gårde blev nedlagt i 1636. Muligvis som en del af den forandring i landbrugsdriften, hvor de adelige øgede deres direkte jordtillæggende ved at bytte, købe og sælge gårde med kongen og hinanden. Og ved at nedlægge bondegårde. Adlen blev storbønder. For der var gode penge i korn og stude.

En ting ved vi dog med sikkerhed: Fra kirkeruinen er der en storslået udsigt ud over Faaborg og øhavet.

I dag anvender vi ord som herregård, gods og slot lidt i flæng – nemlig til at karakterisere en markant, historisk bygning på landet. Men i middelalderen var en herregård en særlig juridisk defineret størrelse. Det var en herres gård. Det vil sige herremandens egen gård, hvorfra han drev sit jordbrug. Noget jord dyrkede han selv. Andet lejede han ud til fæstegårde, der lå under det samlede gods. Herregårde blev også kaldt hovedgårde (eller sædegårde, hvis adlen ellers selv boede på gården). Langt hovedparten af det dyrkede land i Danmark var i den tid ejet af adlen, kirken og kongen, som drev hovedgårdene, mens bønderne sad på fæstegårde og betalte for det med deres ansigts sved samt penge, naturalier og/eller arbejde.

Nogle gange lå nogle af fæstegårdene tæt på hovedgården og var organiseret i en landsby. Andre gange lå godset alene, som fx Hvidkilde Gods, der var en såkaldt ’skovenestegård’. Holstenhuus lå som en hovedgård i en landsby og er omtalt første gang i 1314 under navnet Findstupgaard.

Godset ligger smukt i det kuperede landskab nord for Faaborg og er i dag beboet af 9. generation af familien Holsten/Berner. Og mod en mindre entré er du velkommen til at gå en tur i Holstenshuus Have i dagtimerne. Haven er anlagt som rokokohave i 1753 og restaureret i årene 2008-2010.

I Pipstorn Skov finder du et område med et af Danmarks højeste koncentrationer af gravhøje. Den lille skov dækker et areal, som svarer til 10 fodboldbaner den ene vej, og 10 den anden. Alligevel rummer den i alt 42 fredede fortidsminder. Her kan du finde langdysser fra den yngre stenalder. Det er fællesgrave, som blev anlagt omkring 3700 år før vores tidsregning. Du kan også tælle 25 gravhøje fra bronzealderen (1700 – 500 f.Kr.). Og ser du godt efter, kan du spotte tuegrave fra førromersk jernalder (500 f.Kr. – år 0). Her er tuerne godt nok kun ca. 30 cm høje, så du skal se godt efter om sommeren, når alt er groet til.

Der er to grunde til, at de mange fortidsminder er bevaret her. Dels ligger de i en skov og er derfor ikke blevet pløjet op. Dels har området gennem flere tidsaldre haft status af at være et helligt landskab.

I dag er skoven en blanding af skovbrug, rekreative områder, et hjemsted for vilde dyr og så altså en begravelsesplads, der har været i brug gennem ca. 4.000 år.

Du kan finde shelters (https://bookenshelter.dk/fyn/shelterplads/pipstorn/) og blive natten over. Hvis det er ledigt. Vil du bare nyde madpakken, byder området på borde, bænke og stammer til at sidde på. Der er også MTB-spor.

Vi kan få en idé om alderen på en by som Katterød ud fra navnet. Den sidste del af navnet ’rød’ betyder rydning af skov. Og er i familie med ’rud’ og ’rum’. Som i Upperud eller Esrum. ’Tved’ som i Egtved betyder det samme. Det med at rydde et område for at anlægge et eller flere huse kendes fra vikingetiden. Vikingerne tog endda stednavnene med til England, hvor mange mindre byer den dag i dag ender på thwaite og thorp og andre ord fra det oldnordiske sprog. Byer med navne, der ender på ’rød’ er antageligt fra sen vikingetid og tidlig middelalder. Det, vi med sikkerhed ved om Katterød, er, at byen er nævnt første gang i 1412. Dengang stavet: Kathæreuthe.

Har det været en varm tur – eller har du bare lyst til en tur i baljen, så tag en afstikker til Nab Strand. Det er en god offentlig strand. Du finder også et toilet her.

Du cykler rundt ved Det Sydfynske Øhav. Ved Svelmø kan du få dyppet tæerne (og lårene) ved at tage Ebbevej og gå de 500 meter over til øen. Du kan også få en tur på ladet, når Jan kører traktoren frem og holder guidede (https://www.visitfaaborg.dk/faaborg/planlaeg-din-tur/svelmoe-oehavets-ukendte-oe-gdk1089542) ture mandag, torsdag og søndag i løbet af sommeren.

Mens du går eller kører over, kan du tænke på, at du går på verdens største oversvømmede istidslandskab. Landskabet druknede først i stenalderen. Før levede der mennesker, hvor du går. Men da isen smeltede, skabte havet det unikke naturlandskab, du kan opleve på de 55 øer, småøer og holme, som vandmasserne ikke kunne nå. Men som du kan besøge – til fods som her på Svelmø – eller med færger og via broer. Find de største øer i Øhavet her og tag på Øhop. (https://issuu.com/visitfaaborg/docs/_-hop_brochure_2020_til_bladre?fr=sYzdmOTUxNDY2MA)

Gør et holdt, når du rammer området ved Fiskholm og Inddæmningen. Tag evt. en lille afstikker ned til lystbådehavnen i Fjællebro. Og gys over den tragiske historie om Prinsesse Eleonora. Den kommer her.

Den 23. juli i 1229 stod årets bryllup i Ribe. Her blev den 18-årige portugisisk prinsesse, Eleonora viet til Valdemar den Unge. Han var søn af Valdemar II Sejr. Hun var kommet med skib til landet. Og den 25. juni fik hun en morgengave, som i dag også kan kaldes Faaborg og Svendborgs dåbsattest. For i gavebrevet skriver kong Valdemar II Sejr: At Eleonora, Dronning af Danmark, i morgengave (har fået) Halvdelen af hele Fyn, nemlig den sydlige Del, i hvilken de tre Borge, Swineburgh, Wordburgh og Foburgh ligger, og Halvdelen af Pengeafgiften af den samme Landsdel samt hele Odense By.

Havde det været et eventyr, ville Valdemar og Eleonora have levet lykkeligt til deres dages ende. Desværre blev historien til en tragedie. For kun 3 år efter det unge par sagde ja til hinanden, døde Eleonora i sin barselsseng. Barnet døde også. Og kun 3 måneder efter Eleonoras død blev Valdemar den Unge ramt af et vådeskud under en jagt på Refsnæs og døde af sit sår.

Af Wordborg Slot er der kun få spor tilbage. Og historien er næsten 1000 gammel, Men vi taler om den endnu. Også fordi det er første gang, vi ser navnene Svendborg og Faaborg på skrift. Faaborg blev oprindeligt stavet Foburgh, hvilket menes at betyde Rævens Borg.

Når du kører på Strandvejen uden for Vester Aaby, er du i Rødkilde-land. Selve godset er ikke tilgængeligt for offentligheden. Men det har været en del af områdets historie i længere tid end de fleste. Herregårdens historie kan nemlig spores tilbage til ca. 1300-tallet. Rødkildes første kendte ejer var Tyge Lauridsen Abildgaard. Han ejede gården frem til 1314 og havde status som ridder og kammersvend for kongen, Erik Menved. Men han ragede uklar med kongen og blev dømt for landsforræderi. Dermed mistede han også Rødkilde. I dag er 320 ha ud af godsets i alt 400 ha dyrket i et varieret sædskifte med bl.a. hvidkløver, engrapgræs, spinatfrø, raps og sågar morgenfruer i skiftet. Alligevel står landbrugsdriften kun for 11% af omsætningen. Det største bidrag kommer fra handel med ATV – all terrain vehicles. Det er i dag svært at få et gods til at hænge sammen økonomisk, hvis du arbejder med ren landbrugsdrift.

I 12-1300-tallet var der helt andre boller på suppen. Her underlagde godser, kongen og kirken sig den frie gårdejer og tvang ham over i en rolle som fæstebonde. Når bonden tog et fæste, fik han lov til at bo på en gård og dyrke den jord, der hørte til, mod at svare afgifter til godsejeren – det kunne være penge, afgrøder og/eller arbejde.

Fæstesystemet begyndte midt i 1200-tallet. 150 år efter – i begyndelsen af 1400-tallet – var kun lidt over 10% af bønderne selvejere. Et antal, som blev yderligere reduceret og nærmest halveret frem mod 1600-tallet.

Danmark er et landbrugsland, og vi producerer store mængder af mælk, smør og oste. De fleste danske oste er dog inspireret af udenlandske ostetyper. Men vi har én type ost, der er helt vores egen. Det er rygeost. Eller røgost. En ost, vi formodentligt har nydt siden vikingetiden. I dag er det en særlig fynsk specialitet. Og på Gundestrup Mejeri er de gode til at lave den. For mejeriets hjertebarn er håndlavet rygeost.

Hvis du er heldig, kommer du forbi mejeriet, mens butikken har åbent. Pt. er det torsdag-fredag mellem 14-17 og lørdage mellem 10-13*. Så kan du også lade dine smagsløg svælge i både ost og mejeristens bedste bryg. Øl er nemlig mejeriets anden passion, og udvalget byder på alt fra en tørstslukkende æble-hvedeøl over ales og IPA’s til en fyldig stout, der er lagret med ristede egespåner. Eller hvad med stedets specialitet: En Duppel Bock brygget med valle, som er et restprodukt fra osteproduktionen.

Tag ost og øl med ud i solen og nyd din frokost i det grønne.

* Tjek for en sikkerheds skyld åbningstiderne på mejeriets hjemmeside. (https://mejeri-bryg.dk/butikken/)

Hvis du vil have en pause fra at køre Fyn rundt på landevejen, så stil cyklerne og tag en klatretur i det høje. I Gorilla Park kan du slå dig løs og opleve det vilde sus i 26 meters højde. Her finder du 2,7 km klatrebane med over 100 forskellige klatreelementer. De fordeler sig på 8 klatrebaner med sværhedsgrader fra de lette til de sværeste.

Kom. Prøv BMX-kørsel i trætoppene, snowboards, base jumps og meget mere. Få en forrygende dag i Gorilla Park.

Du kan stille sulten og tørsten i stedets café, som byder på is, kage, burgere, sandwich, kaffe, vand, øl og en forrygende udsigt ud over Øhavet samt helt til Ærø.

Se åbningstiderne her. (https://gorillapark.dk/booking/)

Skjoldemoses historie går mere end 600 år tilbage. Godset er som et af de eneste i Danmark bygget i senrenæssance stil. De nuværende bygninger blev opført af lensmanden Otto Krag i 1662.

De forskellige herremænd og -kvinder på Skjoldemose Gods har ofte været tæt på magtens indercirkler i Danmark. Således var Christian Friis kansler under Christian IV. Den omtalte Otto Krag blev medlem af Rigsrådet i 1648. Sofie Juel, datter af søhelten Niels Juel, administrerede godset i over 10 år i starten af 1700-tallet. Mens Christian Fredrik Berg i starten af 1800-tallet gik forrest i kampen mod bøndernes tvungne arbejde for godsejerne og for de tiltrængte jordreformer, der fulgte.

I 1905 blev godset købt af Justus Sigismund Ulrich og ejes stadig af familien.

Slottet er ikke åbent for offentligheden. Men hvis du ønsker en rundvisning i haven og på gården, kan du kontakte Desiree Bretteville Ulrich (desiree@skjoldemose.dk) og høre om mulighederne.

PS. Godset har en jagthytte, du kan leje for natten til seks personer. Men du skal være tidligt ude. Den er yderst populær. Interesseret: Så se her (http://www.skjoldemosegods.dk), om du har heldet med dig, og den er ledig.

PPS: Har du lyst til lidt at spise, så er der en café oppe i Gorilla Park, hvor du kan nyde udsigten til Ærø med burger, kage, sandwich, kaffe, is m.m. For åbningstider: Se Gorilla Park.

Krigens teknologi afspejler sig ofte i de bygninger, du kan se og udforske på din tur. I løbet af senmiddelalderen øgede militæret sin ildkraft dramatisk. Derfor blev borgenes ydermure styrket. Det kan du se på fx Trankær Slot på Langeland og på Nyborg Slot, hvor ydermurene i 1550’erne blev forstærket fra at være ca. 1,25 m tykke til 3 m. I nyere tid har vi bygget bunkere som værn mod fjendens bomber. Du kommer lige forbi en i Ollerup. Den er tysk. Tyskerne beslaglagde i 1943 de tre frie skoler i byen, hvor de havde op til 800 mænd indkvarteret. For at beskytte dem byggede tyskerne i januar 1944 et anlæg med tre bunkere og ca. 100 m gange. Anlægget står endnu, og her finder du tre mindre dansksprogede udstillinger. Ved bunkeranlægget er der bænke og borde med smuk udsigt over Hvidkilde Sø. Så tag et hvil. Nyd din frokost. Lad roen falde over dig.

Bunkeren er åben for besøgende hele døgnet fra 1. maj til 31. oktober.

OBS: Du kommer ikke forbi Ollerup Bunkeren, hvis du har taget afstikkeren med to herregårde og et udsigtspunkt.

Nogle gange har en herregård startet sin karriere som hovedgård i en landsby. Andre gange er der tale om ’enestegårde’. Det betyder, at gården ligger for sig selv. Hvidkilde Gods startede som ’skovenestegård’. Så ikke nok med, at den lå alene. Den lå også i en skov.

Hvidkilde bliver omtalt som hovedgård allerede i 1374. Midt i den store landbrugskrise, hvor den sorte død, pesten, spillede en fremtrædende rolle. Ved midten af 1300-tallet havde pesten kostet næsten hver anden dansker livet. Ødegårde og -godser opstod mange steder. Manglen på arbejdskraft var udtalt. Og netop manglen på hænder er sandsynligvis baggrunden for, at landbrugsdriften blev ændret radikalt. For at tiltrække arbejdskraft måtte herremanden giver sine bønder bedre betingelser. Hvor de første fæstere bestod af mange småbrug og landboere uden egen jord, blev driften i løbet af 1400-tallet stabiliseret med færre fæstebønder, der fik mere jord i sin varetægt. Dermed fik bønderne højere status, bedre livsvilkår og eget ansvar for driften af de lejede marker og stalde. Det sidste sammen med de andre fæstebønder i landsbyerne.

Hvidkildes hovedbygning kan føres tilbage til 1550. Men er genopbygget efter brand og senest om- og tilbygget i 1725, hvorefter godset fremstår som et rent barokpalæ.

I dag bor familien Ahlefeldt-Laurvig-Lehn i hovedbygningen. Der er ikke offentlig adgang til godset.

OBS: Du kommer kun tæt på Hvidkilde Gods, hvis du tager afstikkeren til to slotte og et udsigtspunkt.

Spedalskhed var en folkesygdom i 1200- og 1300-tallet. Sygdommen førte til uhyggelige misdannelser og ramte den syge hårdt. De raske opfattede den spedalske som brændemærket af Guds vrede og udstødte de syge af samfundet. De, som kunne gå, måtte tigge i byerne, men skulle bære bjælder, der advarede om deres tilstand, så gode folk kunne holde behørig afstand. De kunne overvære gudstjenester, men skulle blive uden for kirken og kigge ind gennem vinduerne. Kirken var den eneste instans, der kunne og ville gøre noget for de ramte. På tværs i Europa byggede kirken spedalskhedshospitaler. I Danmark blev det til ca. 35 ’hospitaler’, kendt som Sankt Jørgensgårde. Sankt Jørgens Kloster ved Svendborg er Danmarks eneste bevarede hospital for spedalske. Navnet er lidt misvisende, for stedet har aldrig fungeret som kloster. Det var et sted, hvor kirkens folk kunne give pleje til de syge, uden de dog kunne gøre noget ved selve sygdommen. Klosteret og kirken blev opført på sikker afstand af byportene – ca. 1200 m vest for bygrænsen. Og den delvise isolation af de spedalske begrænsede sygdommen i at sprede sig. Spedalskhed kulminerede i 1200-tallet, og i slutningen af 1400-tallet var sygdommen næsten væk, hvorefter hospitalet overgik til at være fattighus med Hvidkilde Gods som tilsynsførende myndighed. Stedet fungerer i dag som sognegård.

Sankt Jørgens Kirke og Kloster ligger ca. 1 km fra ruten. Vil du tæt på kirken, så følg vejskiltene på stedet.

Tekst mangler