MELLEM
KONGER OG
HERRE MÆND

Din indgang til det Sydfynske Øhav

Søfart er en central del af Svendborgs DNA. Byen blev anlagt ved en lille bugt, hvor der var god beskyttelse til havnen. I løbet af middelalderen blev Svendborg Fyns næststørste by, som ikke mindst havde fede tider under sildefiskeriet frem til midten af 1500-tallet. Svendborg åbner sig ud mod det sydfynske øhav. Så herfra kan du tage færgen ud til mange af øerne – ikke mindst Ærø. Frem til 1980’erne var der en betydelig værtsindustri i byen. Der er stadig erhvervsaktiviteter på havnen, men størstedelen er i dag lagt over i oplevelsesindustrien. Så tag på Frederiksø og nyd en lækker cocktail eller levende musik. Tag op i byen og lad op til nye udfordringer på de 2-hjulede. Scrol videre og find links til Svendborg nedenfor.

Danmarks mest berømte kongelige vin er Rosenborgvinen – en rhinskvin, som blev serveret første gang til en nytårstaffel i 1598. Lige siden har den – med få undtagelser – været et fast indslag ved taffelet. Smagen – skriver kongehuset – ’er karakteristisk, ejendommelig og var før i tiden særdeles sur’. Så sur, at man tidligere serverede sukker til vinen. Den oplevelse er du fri for, når du besøger Svendborg Vingaard, hvor du finder alt fra søde lækker dessertvin til birkebobler og fra solbærrom med karakter til brændevin og kryddersnaps. Gårdbutikken ligger 1,7 km uden for ruten. Den har pt ingen faste åbningstider. Men ring til vingården og hør nærmere. Find nummeret på deres hjemmeside.

Adressse: Svendborg Vingaard, Gammel Skårupvej 155, 5700 Svendborg

”Livets vand” var også en del af Kongens Fadebur. På en bestilling, der udgik til 3 lensmænd den 4. april 1555, krævede hoffet en levering på i alt 360 tdr. god rug og 48 tdr. smør. I samme omgang forlangte kongens læge, at lensmændene fik brændt noget brændevin til kongen. Kongen og kongens læge ville derfor have elsket Aqua Vitae, som ligger kun 200 m fra Skårup Vingaard. Destilleriet blev grundlagt i 2005 af Lene og Karsten, som siden har haft fokus på at skabe eminente frugtbrændevin af eau-de-vie-typen, lavet på gode frugter fra den sydfynske have. Æbler. Pærer. Druer. Blommer, Kirsebær. Kvæde. Jordbær. Hindbær. Med og uden fadlagring. Absolut et besøg værd. Gårdbutikken ligger et par gårde fra Skårupøre Vingaard. Den har ingen faste åbningstider. Så ring og hør, hvis du vil undgå at køre forgæves. Gå ind på Om os på Aqua Vitaes hjemmeside.

Adresse: Aqua Vitae, Skårupørevej 22, 5881 Skårup

På Nyborg Slot krævede kongen i sin tid vin. Masser af vin. Ved indgangen til vinterlejren på slottet i 1554 rekvirerede kongen en skibsladning vin til sit forråd. Alene af rhinskvin bestilte han 8.000 liter hvid- og 1.000 liter rødvin. Havde det været i dag, kunne kongen nøjes med at kigge godt 35 km mod syd. Her ville han have fundet en mindre økologisk cittaslow virksomhed med fokus på kvalitet, det gode liv og på at skynde sig langsomt. Her har Carsten og Bente været vinbønder i over 20 år – og laver i dag sprøde, friske hvid- og rosevine, perlende mousserende vine, smækre dessertvine samt en blød og afrundet brændevin. Her er gårdbutik og sommercafé, som du finder med en lille afstikker fra ruten. Kom og nyd et godt glas eller find nogle lokale specialiteter. Klik og find åbningstiderne.

Adresse: Skaarupøre Vingaard, Skårupørevej 28,
5881 Skaarup Fyn

I virkeligheden er det nok romernes skyld. For selv om man kendte til princippet for destillering allerede før vores tidsregning, så var det først, da romerne fandt ud af at lave bedre glas i 1200-tallet, at man for alvor knækkede koden til at destillere vin og øl til stærkere drikke. Lægerne tog imod den nye substans med kyshånd og kaldte det ”livets vand”. Arnaldus de Villa Nova sagde fx:

Navnet er særdeles velvalgt, da der er tale om udødelighedens vand. Det forlænger livet, fjerner dårligt humør, genopliver hjertet og vedligeholder din ungdom.

I dag ved vi, at man skal drikke med måde. Hellere lidt, men godt. Det gode glas finder du på Mosgaard, som laver whisky og gin til den store guldmedalje (i bogstaveligste forstand). Tag en lille afstikker op ad Tanghavevej. Find nummer 43 og nyd det. Se åbningstider og mulighed for rundvisning via link nedenfor.

Adresse: Mosgaard Whisky, Tanghavevej 43, 5883 Oure

Historien om Lundeborg hænger nøje sammen med Gudme og Broholm Slot.

Omkring år 300 havde Gudme sin storhedstid. Efter datidens forhold var Gudme en metropol, der spredte sig over 500.000 m². Det svarer til 100 fodboldbaner. Byen havde stor samhandel med udlandet – bl.a. til Romerriget. Lundeborg var lade- og handelsplads for byen. Datidens skibe kunne let anløbe den flade sandstrand, hvor stadepladser og håndværksboder vekslede med hinanden. Aktiviteterne var sæsonafhængige og lå stille, når vinteren knugede landskabet i sin favn.

Omkring 1860 fik godsejeren på Broholm Slot, N.F.B. Sehested, en drøm om en by. Frem til udgangen af 1857 havde købstæderne monopol på handel. Det ville Sehested ved selv at anlægge en moderne by på stranden ved Lundeborg, hvor der indtil da kun lå et par fiskerhuse. Han anlagde havn, pakhus, købmandsgård, forsorgshjem og industrianlæg med tilhørende arbejderkvarter. Samtidig annoncerede han særligt i sydslesvigske aviser efter dansksindede kolonister; de skulle ikke leve der under et tysk åg. En broget flok bed på krogen. Desværre for Sehesteds storslåede drøm var det dog ikke nok. Drømmen brast, og i stedet for en driftig købstad lå Lundeborg fra slutningen af 1800-tallet hen som en stille fiskeri- og badeby.

I dag er Lundeborg et særdeles hyggeligt stop på ruten. Nyd fx en is på havnen eller spis jeres frokost her. Byen har endda fået sin egen hymne, som Ove Bager skrev og blev kendt for. Hør den her – i Lasse og Mathildes udgave.

Broholm Slot nævnes første gang i 1326. Dengang var Christoffer 2. konge i landet. Siden har slottet oplevet yderligere 29 konger og 2 dronninger, inkl. vores nuværende Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2. På Broholm har slægt fulgt efter slægt via arv og giftermål. Kun én gang i ejendommens 700 års historie har slottet været i fri handel. Det skete i 1641, hvor Otte Skeel købte herligheden. I 1730 kom slægten Sehested til, da Niels Sehested og Elisabeth Skeel forenes under Guds og menighedens åsyn. I dag er det 13. generation, der styrer slagets gang på Broholm.

Vil du opleve et strejf af de forgange tiders luksus, så book en overnatning eller to på stedet – se mere her. Eller kig ind i parken. Her finder du også en fin oldtidssamling. Den skyldes N.F.B. Sehesteds arkæologiske ildhu. Han var herre på slottet fra 1839-82 og var en særdeles handlekraftig herre. Han var med, da den største guldskat, der er fundet i Danmark, dukkede op i plovfurerne. Det var Broholmskatten, som så dagens lys igen, efter den blev gravet ned i jernalderen. Den omfattede mere end 4 kg guld. Han satte også alt ind på en drøm om at gøre flækken Lundeborg til en købstad. Læs mere om det under Lundeborg.

Slottet har en hunderace opkaldt efter sig. Nemlig en Broholmer, som er en meget gammel hunderace af typen mastiff. Det er en rolig og godmodig hund – men tag ikke fejl, den er også en fremragende vagthund.

Gudme var Skandinaviens største by i år 300. Storbyen bestod af svimlende 55 gårde eller deromkring. Indbyggertallet var nok oppe på 500. Og landsbyen var dermed ca. 5 gange så stor som de landsbyer, der var gængse på den tid.

I området har forskere og lykkeriddere med metaldetektorer fundet guld og sølv i massevis. Og i 1993 fandt arkæologer også Gudmekongens hal – eller rettere haller. Det var en sensation.

Med lidt god fantasi kan du se historiens omrids her. Stolpehuller og andre spor markerer den store hal. Den var 47 m lang og 10 m bred. Taget blev båret af otte sæt kraftige stolper, og indgangene var så brede som porte.

De rige fund og stednavne med religiøse referencer tyder på, at her boede en stormand midt i et område med særstatus i datidens samfund. Gudme betyder gudernes hjem. Andre stednavne som Galdbjerg og Albjerg har navn efter hhv. offerbjerget og helligdomsbjerget. Stormanden var måske fyrste eller konge over et større område. Dermed er Gudme et arkæologisk eksempel på de magtstrukturer, vi kan se herske i jernalderen og vikingetiden.

Stop engang og få pusten. Du er nemlig på turens højeste punkt, 71 m. over havets overflade. Galdbjerg hedder stedet. Offerbjerget. Det får måske tanker om ofringer af mennesker, dyr, korn og våben til at myldre frem. For det var skik og brug i sin tid. Men det foregik i moser, hvor man mente, at man var særlig tæt på den anden side af livet. Når det gælder Galdbjerg, er ordet offer mere i familie med det oldengelske ord gield – som blev til geld – altså penge. Så navnet handler måske mere om, at man her på dette højbeliggende synlige sted har mødtes og afhandlet sin gæld eller skat. Det kan vi ikke føre bevis for. Men du kan roligt tørre sveden af panden og nyde turen videre frem. Den går heldigvis nedad.

Rygård skov hører under Rygård Gods, som igen er i sameje med Glorup Gods. Gamle stendiger afgrænser skoven hele vejen rundt. Stendiger er levested for mange dyr og planter. Ofte stammer disse stendiger fra skel, der går tilbage til jernalder, vikingetid eller middelalderen. Derfor er alle stendiger i Danmark underlagt museumsloven og er fredet.

På Sydfyn har vi avlet får og lam gennem 1.000 år – mindst. Kødet gjorde os mætte, og ulden gav os varmen. Og varmen kunne selv barske vikinger have brug for. Men de skulle også bruge sejl, vævet i hør og uld. Så uden uld, ingen vikingeskibe. Et mellemstort sejl tog ca. et år at væve og krævede uld fra henved 200 får.

Når du cykler rundt på ruten, vil du se, at får stadig er populære i området. Mange af dem, du ser, er leverandører til Hjelholts Uldspinderi. Det er en 4. generations virksomhed, der har spundet uld til garn siden 1878. De producerer fine sager. Hvis du strikker, så kig ind på deres site eller endnu bedre kør forbi deres garnbutik. (https://www.hjelholt.dk/butik)

I dag har Hjelholt 800 moderfår, som ud over at levere uld til spinderiet, også bidrager med ca. 1.400 lam hvert forår. Får og lam afgræsser en række arealer som led i naturplejen i Svendborg kommune, på Glorup Slot og via et samarbejde med Rosilde Højgaard også arealer på Holckenhavn Slot.

Det giver sunde og glade dyr. Du kan købe eller bestille det økologiske lammekød fra Hjelholt i Rosilde Højgaards gårdbutik i Nyborg. Den ligger en lille afstikker væk fra ruten ved Nyborg.

Glorup tilhørte fra 1400-tallet til 1658 Valkendorf-slægten. Flere slægtled indtog førende roller i deres tids politiske liv. Christian Valkendorf var således en af kongens ministre, nemlig som rentemester under Frederik 2 og senere som rigshofmester under Christian 4.

I slutningen af 1500-tallet byggede han ’Det Nye Glorup’ – i form af en firefløjet renæssancegård med lige lange længer og fire tårne. I 1743-44 stod Chr. Ludvig Scheel for en væsentlig revidering af godset. Tårnene forsvandt sammen med en etage. Og det massive mansardtag blev lagt på alle fire længer. Efter allerede 21 år og en ny ejer var den gal igen. Den nuværende ejerslægt overtog godset i 1762. Og Grev Adam Gottlob Moltke lod tidens førende arkitekt, N.H. Jardin, modernisere godset. Resultatet blev et af Danmarks fineste barokslotte med ny farvesætning, ekstra etage på vestfacaden i den indre gård, ny overbygning på hovedporten m.v. Haveanlægget fik også et nyt udtryk og blev en af Danmarks første romantiske haver.

Den store danske eventyrdigter, H. C. Andersen, besøgt ofte Glorup og skrev i et brev: “Det er just et ophold efter min smag, det er et slot ganske i italiensk stil og med en have, som engelske parker.” 

Haven er åben for besøgende torsdag til søndag fra 10-16 i perioden 1. april til 31. september.

OBS: Husk på, at du er på besøg i en privat have. Godset er en families private beboelse. Respektér derfor venligst de opsatte skilte, brug de anviste stier og hold afstand til selve godset.

Anhof hed oprindeligt Ovenskov. I 1529 overdrog kong Frederik I Ovenskov til Johan Friis, som ejede Hesselager. Efter få år solgte Johan gården videre til Henning Valkendorf fra Glorup. Og helt frem til 1916 hørte gården under Glorup.

Det var generalløjtnant Hans Ahlefeldt, der stod bag navnet Anhof, som han omdøbte gården til, fordi han ville ære sin kone, Anna Rumohr. Hans Ahlefeldt var en farverig person med en lang militær karriere. Under første ægteskab slog han sin svoger ihjel under et drikkelag og flygtede til udlandet, hvor han først var i fransk og siden i svensk tjeneste. Han blev senere benådet, kom tilbage til Danmark og blev gift med 23-årige Anna Rumohr som 52-årig.

Den nuværende hovedbygning er opført i 1885. Oprindelig havde den kun 1 etage, men i 1916 byggede ejerne en etage mere på.

Sydfyn er Danmarks frugthave. Det ser du tydeligt, når du cykler rundt i området. Overalt møder du store frugtplantager. Nyd dem. Alene duften, når træerne blomstrer og udsender søde varsler om spændstige frugter senere på året. Og smag dem ikke mindst. Råt for usødet. Eller raffineret af vin-, cider- og brændevinsproducenter. Som fx Øksendrup Cider.

Hos Øksendrup Cider dyrker de økologiske sorter, specielt udvalgt til ciderproduktion.  Råmosten gærer langsomt på tanke i ca. 6 mdr. Og eftergærer på flaske i ca. 3. Ved flaskegæringen dannes de fine naturlige bobler, der kendetegner den gode cider fra Sydfyn.

Hvis du ringer i forvejen, kan du bestille en lækker madpakke, der vil stå frisksmurt til dig, når du kommer forbi. Bestil den her.

I sidste halvdel af 1800-tallet blev herremændene udfordret af en ny klasse, som stod klar til at overtage magten, nemlig fabrikanterne – industrialiseringens konger. Kongshøj Mølle havde et ben i hver lejr. Fremskridtets mand, købmand Th. I. Ahlmann, ville bygge et jernværk som det tyske værk, han kendte fra Rendsburg. Og indgik en aftale med herremanden Gebhard Moltke, der sad på Glorup. I dette tilfælde var det dog den gamle tid, der overlevede fremskridtet, idet jernværket endte på tvangsauktion i 1909.

Vandet til at drive møllen blev skabt ved at opstemme Konghøj Å. Den løber i en smal dal. Derfor kunne Ahlmann stemme vandet hele 7 meter op. Det er højeste vandstemning på Fyn. Ud over esser, jernklippesakse, boremaskiner, slibesten m.v. rummede værket fra starten 3 stangjernshamre – 1 på 800 pund og 2 på 550 pund – samt 2 smedehamre på hver 52 pund. (1 pund = ½ kg). Derfor kunne man høre fremskridtet banke afsted over det halve sogn, når hamre på næsten et halvt ton bearbejdede jernet og formede spader, hakker og leer til landbruget.

Senere blev møllen udbygget med kornkværne i en separat bygning.

Fra 1909 var det alene kornmøllen, der kørte på Kongshøj. I 1921 blev vandhjulene erstattet med en elproducerende turbine. Elproduktionen fortsatte op til 1962 – og er genoptaget i 1979. Derfor leverer den gamle mølle også i dag strøm til forsyningsnettet.

Naturen på stedet er lige til instagram – der er dog ikke offentlig adgang til området. I kan gøre holdt ved det lille grønne areal ved mølledammen. Eller nyde synet fra vejen, når I cykler forbi.

Kunsten har altid være en del af vores liv. Da Nyborg Slot fx i 1525 blev udset til at være fast residensby for kongen, blev borgen bygget om. Her fik førstesalen en højere og mere imponerende loftshøjde. Der kom en ny sal til med smukt udskårne loftbjælker, og i rummene fik væggene et smukt terninge- og bossemønster. Det var det nyeste nye fra middelhavslandene dengang. Og mønstret kan ses den dag i dag.

I nutidens samfund er kunst noget, alle kan komme i nærheden af. Det kan du se, når du cykler gennem de små krogede veje og masser af natur finder frem til Tårup. Stop op og tag en hvil. Er du til kunst, så bliv et par timer. Her er nok at se. For i Tårup har en række kunstnere og frie sjæle valgt at bosætte sig. Oplev lysinstallationer, glaskunst, keramik, billeder… Se mere her.

Sidst i 900-tallet indtraf et vigtigt teknologispring. Vandmøllen kom til Danmark. Allerede de første vandmøller kunne erstatte op til 100 personers arbejdskraft.

Det blev en vækstdriver i datidens samfund. Både konger og adelige involverede sig i udbredelsen af den nye teknologi. Både kong Valdemar og den senere Valdemar Atterdag var kendt for deres mange vandmøller. De ville ikke tillade, ”at vandene løb ud i havet, uden at de forinden havde tjent samfundet til nytte”.

Sulkendrup Mølle ligger i en dyb skovklædt dal og spejler sig i den opstemmede møllesø. Møllen er omtalt første gang i 1425 og har været i drift i over 600 år. Det sidste korn blev kværnet i 2002, hvor møllen var Danmarks sidste erhvervsaktive vandmølle.

Det kan man kalde en langtidsholdbar teknologi.

I dag er Sulkendrup Mølle et oplevelsescenter, hvor du kan holde konferencer, ferie og dit livs fester. I Mølleskoven kan du besøge en jættestue og kravle 5000 år tilbage til bronzetidsalderen. Og hver sommersøndag kan du nyde kaffe, hjemmebag og is i tidsrummet fra 12-17. Se åbningstider her.

Hvis der er en Nyborg, må der også være en ”Gammelborg”. Den har forskere ledt efter længe. Gamle kilder taler om en Gammelborg på et næs ud mod Vindinge Å. Men man regnede ikke med, at de talte sandt. Nu har nyere fund og analyser fundet ud af, at den aflange forhøjning, du kan se på luftfotos, er rester af en fæstning, der går tilbage til 500-tallet. Det er en såkaldt tilflugtsborg – altså et anlæg, som befolkningen kunne søge beskyttelse i, når fjenden kom. Udskiftede pæle viser, at ’Gammelborg’ har været brugt op i vikingetiden.

I 1284 vedtog kongen (Erik Klipping), adlen og kirken, at der skulle afholdes Danehof hvert år i Nyborg. Datoen blev fastlagt til den søndag, hvor pinseugen slutter. Dermed blev Nyborg en stærk administrativ magtbase i landet. Og Danmarks mægtigste slægter samlede sig på herregårde og huse i og omkring Nyborg. I 1500-tallet havde kongen således sine mest betroede ministre inden for kort rækkevidde. Fx boede kansler Johan Friis på Hesselagergård. I dag ville vi kalde ham for statsminister. Frands Brockenhuus sad på Egeskov Slot og var rigsmarsk og dermed Danmarks øverste hærfører. Broderen Jacob Brockenhuus var ansvarlig for flåden. Eskild Oxe til Løgismose var Rentemester (finansminister) frem til sin død i 1563. Eiler Rønnow var rigsråd. Han boede på Hvidkilde. Og Ejlar Bardenberg fra Skovsbo blev ved Frederik 2’s tronbestigelse udnævnt til rigshofmester, landets øverste embedsmand. 

Kongemagten var i middelalderen et rejsekongedømme. På samme måde som EU-politikerne pendler mellem Bruxelles og Strasbourg, rejste kongen rundt i riget med sit hof for at vise sin magt overalt i riget. I dag kalder vi det for synlig ledelse.

Når kongen kom, var der gang i gaden. Følget var på 400-600 personer. Ud over det almindelige hofpersonale talte kongens hof i 1554 også 21 kokke, nogle bagere, en slagter samt 3 fiskere og 5 jægere. Blandt tjenestefolkene var der bl.a. 3 lakajer og 1 borddækker. Plus læger, prædikanter, sekretærer og skrivere – samt et større kontingent håndværkere. Hertil kommer musikanter – bl.a. 12 , mindst 1 hofnar, 1 stor kvindelig dværg og 2 små samt 2-3 mandlige dværge. Og så lige en marekat, der blev fodret med mandler og rosiner.

Indtoget har fyldt noget i Nyborg, hvor der på det tidspunkt boede mellem 2-3.000 borgere.

Kongen valgte ofte Nyborg Slot til sin vinterlejr. Det var også på Nyborg Slot, at kongen afholdt de såkaldte Danehoffer, hvor kongen, herremændene og biskopperne drøftede lovgivning og rigets anliggender. Placeringen på Nyborg Slot blev ophævet til lov i 1284 og dermed blev Nyborg Slot til datidens svar på Christiansborg. Det var på et Danehof i 1282, at Kongen, Erik Klipping, indgik en håndfæstning, som også kaldes for Danmarks første grundlov. Her blev kongens magt indskrænket. Selv han og hans nærmeste blev nu underlagt landets love. Landet skulle styres ved lov og ret – ikke ved sværd og magt.

MED LOV SKAL LAND BYGGES.