Krigshelten fra Steensgaard:

Godsejeren ofrede livet for at forsvare Langeland

Høj som lav stod skulder ved skulder for at forsvare Langeland mod svenskerne. Især viste den 66-årige ejer af Steensgaard sin fædrelandskærlighed.

Fire svenske orlogsfartøjer med ledsagerskibe sniger sig natten til 7. februar 1659 ind på det nordlige Langelands østlige kyst.

Men Langeland er forberedt. Vagttjenesten sender straks besked om det svenske angreb til bønderne og til godsejeren på den nærliggende herregård, Steensgaard.

Den 66-årig adelsmand galopperer ned til skanserne på stranden. Sammen med en oberstløjtnant, en stor mængde bønderkarle og kun få soldater skal han jage svensken bort.

Det har Vincents Steensen med succes gjort flere gange i løbet af efteråret, hvor han sammen med oberstløjtnanten har stået for forsvaret af øen.

Langelænderne flygtede ikke fra kugleregn

Nu lyder bragene. De svenske orlogsfartøjer affyrer kanonkugler mod stranden, mens de sejler nærmere. I spidsen for det svenske angreb står rigsadmiral Wrangel, og han skriver:

“Vi er nu med vores skibe halvandet musketskud fra stranden, men de respekterer ikke kanoneringen det mindste.”

Langelænderne viger ikke. Da svenskerne kommer i land ved Andemose Knøs begynder den blodige nærkamp i nattemørket.

Pludselig falder Vincents Steensen af sin hest. Han er blevet ramt af et såkaldt kardæskskud – en slags spredehagl. Hans krop har 20 skudsår. Godsejeren bliver båret op til Steensgaard, hvor han dør samme nat.

Mindesten for Vincents Steensen

Ifølge en mindeprædiken ved godsejerens begravelse skulle krigshelten dødeligt såret have råbt til oberstløjtnanten:

“Ak, broder, jeg er skudt, jeg må dø. Gør blot dit bedste og hold folkene sammen, at de ikke viger fra hverandre, men ærligt forsvare deres fædreland.”

Og dét gjorde danskerne. De fik nemlig jaget svenskerne bort. Men seks uger senere angreb fjenden igen. Nu med 12 orlogsfartøjer og 2500 mand. Overmagten var for stor, og svenskerne besatte og plyndrede øen.

Vincents Steensens berømte sidste ord kan i dag læses på en mindesten, der 250 år efter slaget, i 1909, blev sat op ved Andemose Knøs på kysten øst for Steensgaard.

Herregårdsfortællingerne er skrevet af Linda Corfitz.