Botaniker-herregården:

Overset videnskabskvinde forskede på Hofmansgave

Hofmansgave var i 1800-tallet et kraftcenter for forskning i planter, og her voksede botanikeren Caroline Rosenberg frem.

På Wikipedias liste over europæiske videnskabskvinder før 1900-tallet dukker kun to danske navne op. Den ene er Sophie Brahe – Tycho Brahes søster, der hjalp ham med de astronomiske observationer. Den anden danske videnskabskvinde er Caroline Rosenberg.

På strande og enge omkring herregården Hofmansgave kunne man i midten af 1800-tallet ofte se godsejeren og hans plejedatter på jagt efter planter. De var botanikere og eksperter i Danmarks flora.

Hvordan Caroline Rosenberg blev plejedatter til et godsejerpar og dermed fik inspiration til og mulighed for selv at gøre sig gældende inden for botanikken, er en historie om skæbnens uforudsigelige forgreninger – og om en delt fascination af jordens vækster.

En lungebetændelse banede vejen for plejedatteren

I 1810 kom Caroline Rosenberg til verden i Holsten som datter af en landskabsmaler. Moderen døde, da hun var 11 år, og da Caroline Rosenberg mistede sin far som 23-årig, ønskede hun at flytte tættere på sin guvernante. Fem år tidligere var guvernanten flyttet til Danmark til en stilling på godset Hofmansgave.

Den unge frøken kom derfor til Odense som huslærerinde hos en fætter af godsejeren. Men et par år efter blev Caroline Rosenberg hårdt ramt af lungebetændelse. Godsejerparret på Hofmansgave tog sig af den unge pige og endte med at tage hende til sig som plejedatter.

Caroline Rosenberg var landet i et plantemæssigt kraftcentrum af nysgerrighed, videnskab og eksperimenteren. Godsejer Niels Hofman Bang havde gjort sit hjem til centrum for dansk botanisk forskning i, hvad der er kendt som “botanikkens gyldne tidsalder”.

Caroline Rosenberg blev en højt respekteret botaniker

Snart var plejedatteren også opslugt af planternes verden. Hun fik aldrig en akademisk uddannelse – det kunne danske kvinder ikke dengang. Men det behøvede hun ikke, for hun var omgivet af læremestre, da Danmarks førende botanikere kom på Hofmansgave.

Caroline Rosenberg blev hurtigt ekspert i alle slags planter, men hun blev især optaget af mosser og alger, og hun delte villigt ud af sin viden i brevvekslinger med tidens botanikere. Blandt andet bidrog hun til det botaniske opslagsværk “Flora Danica”.

Hendes mandlige kollegaer respekterede hende, og Caroline Rosenberg blev i 1866 optaget som æresmedlem i Botanisk Forening. En anden æresbevisning overgik hende som 87-årig, da en norsk botaniker opkaldte en mosart i hendes navn: Bryum Rosenbergiae.

Pssst … Hofmansgaves fortid som pioner inden for planteavl kan i dag blandt andet ses ved, at herregården har et kartoffelmuseum.

Herregårdsfortællingerne er skrevet af Linda Corfitz.