Hvedholm 

Familiegodset

11 dramatiske højdepunkter fra Hvedholms rige historie

I 500 år gik Hvedholm Gods i arv inden for familien, indtil en ny lov ruinerede ejerne. Kom med ned godsets og især familiens vilde historie.

 

1. Hvedholm nævnes for første gang i kong Valdemar Sejrs jordebog fra 1231 som kongsgården Horn.

2. I 1430 byttede kongen gods med en adelsslægt, og Hvedholm kom nu på private hænder og forblev i slægtens eje de næste 500 år – dog med skiftende efternavne, da godset også blev arvet af hustruer og døtre.

3. To generationer efter arvede Erik Hardenberg godset. Men han døde under Slaget i Ditmarsken, hvor han endte med at sidde fast i mudderet med sin tunge rustning. Dermed var han – som de 359 andre døde adelsmænd – et let offer for de stedvante bønder fra Ditmarsken.

4. Sønnen Jacob Hardenberg blev nu godsejer og lensmand. Efter hans død overtog hustruen Sophie Lykke godserne. Hun overtog endda jobbet som lensmand, kongens administrative repræsentant i området. Bønderne klagede over hendes strenghed, men hun truede dem til at trække klagen tilbage – således forsvandt Sophie Lykkes problem.

5. To generationer senere var det ondsindede blod ikke forsvundet fra slægten. Godsejer Erik Bille gennemborede sin fætter Jørgen Rud med en kårde, og fætteren døde. Erik Bille flygtede fra landet og kom først tilbage, da et forlig med Rud-slægten var indgået.

6. Efter den barnløse Erik Bille gik godset videre gennem to andre barnløse ejere, indtil det tilfaldt Jørgen Brahe i 1611. Han blev en definerende skikkelse gennem sit 40 år lange ejerskab af Hvedholm. Han ejede ni godser, heraf fem på det sydøstlige Fyn, og han blev kaldt “Den lille konge på Fyn”.

7. Efter et par barnløse Brahe’er gik Hvedholm til den 16 år gamle Preben Bille Brahe. Han var vældig interesseret i kunst og blev mæcen for blandt andet maleren Eckersberg. I 1810 skænkede han juvelen fra Hvedholms bibliotek, det middelalderlige håndskrift Hornebogen, til Oldnordisk Museum, forløber for Nationalmuseet.

8. Under krigen i 1864 kunne bragene fra kanonerne på Dybbøl Skanse høres på Hvedholm. Slottet modtog også sårede danske soldater fra fronten, der blev sejlet over fra Als. På kirkegården et par hundrede meter fra slottet findes en fællesgrav og et mindesmærke for soldater, der døde på Hvedholm.

9. Ved den såkaldte lensafløsningslov i 1919 kunne godsejer Hendrik Bille-Brahe-Selby ikke betale de offentlige afgifter på 25 procent af ejendommens, jordens og interiørets værdi til statskassen. Han havde tre godser og solgte to af dem for at få penge til afgiften. Heriblandt solgtes Hvedholm til staten, der indrettede hovedbygningen til et plejehjem under Sindssygehospitalet i Middelfart.

10. I 1996 blev Hvedholm købt af nye ejere og indrettet til slotshotel, som det stadig er i dag.

11. I 2004 blev filminstruktør Anders Thomas Jensens film Adams Æbler optaget i og ved Horne Kirke, et par hundrede meter fra Hvedholm Slot.

Herregårdsfortællingerne er skrevet af Linda Corfitz.