Frederik 2.s ungdomsforelskelse fra Skjoldemose

Lettet adelskvinde undslap ægteskab med Frederik 2.

Tronfølgeren var faldet for en ung fynsk adelskvinde og ville stik mod traditionen have hende som dronning. Efter 13 års forelskelse fiksede kongens faster hele situationen – til adelskvindens store lettelse.

Nytårsaften 1572 satte Anne Hardenberg sin pen mod papiret. En kær veninde måtte have besked om, hvordan hun endelig var kommet ud af den mere end 10 år lange penible situation, at selveste kongen var forelsket i hende.

Brevet blev skrevet fra Hvedholm Slot, som hendes slægtning ejede. Selv var Anne Hardenberg højst sandsynligt vokset op på det nærliggende Skjoldemose, da hende far ejede godset. Vi ved så godt som ingenting om Anne Hardenbergs barndom, end ikke hvornår hun blev født.

Som pige havde hun dog nok aldrig drømt om at få tilbuddet om at blive Danmarks dronning. For adelsdøtre og fyrstesønner hørte ikke sammen i datidens standssamfund. Det viste sig siden, at den forelskede Frederik 2. var ligeglad med den slags.

Kongen frier til adelsfrøken

Allerede som tronfølger, i 1558, var Frederik 2. forelsket i den unge adelskvinde. Det ved vi, da hans mor skriver til ham og beder ham om ikke at stå i vejen for Anne Hardenbergs lykke. Den unge adelsfrøken var nemlig blevet friet til af en rig dansk adelsmand. Men Frederik stod i vejen, for parret blev ikke gift – i denne omgang.

Vi kender ikke Anne Hardenbergs følelser over for hendes royale bejler. Vi ved nærmest kun, at Anne Hardenberg var dybt religiøs, og at hun var en skattet hofdame hos kongens mor.

Frederik 2.s forelskelse i Anne Hardenberg var ikke overfladisk. 13 år senere, i 1571, ønskede han åbenlyst at gifte sig med hende – han var i øvrigt blevet konge i mellemtiden. Han skrev endda om intentionen til sin faster Elisabeth, der var hertuginde af Mecklenburg. Men så tog faster Elisabeth affære.

Fasteren reddede alle trådene ud

I begyndelsen af år 1572 bragte fasteren en tysk prinsesse til Danmark for at vise hende frem for kongen. Men I stedet fik han øje på Elisabeths egen datter, Sophie, og snart forlovedes de to.

Men Frederik 2. følte sig nødsaget til at fortælle Anne Hardenberg om forlovelsen, hvilket han betroede sin faster. Elisabeth havde forståelse for situationen, men lod nevøen vide, at det ikke ville se godt ud, hvis han selv opsøgte sin tidligere udkårne. I stedet ville Elisabeth mødes med adelskvinden og forklare sagerne.

Det var netop dette møde, som Anne Hardenberg skrev om til sin kære veninde den nytårsaften 1572. Brevet afsluttes: ”Gud ved, jeg er så glad og rolig i mit hierte, som jeg ikke har været i mange år.”

Året efter giftede hun sig med adelsmanden, som havde friet til hende 15 år tidligere.

Herregårdsfortællingerne er skrevet af Linda Corfitz.