Soldaterslottet

Hindsgavl Slot er gang på gang blevet overrendt af soldater

Den strategiske placering ved Lillebælt har gjort Hindsgavl Slot til en magnet for udenlandske tropper. Bliv klogere på tre bemærkelsesværdige “belejringer” af slottet.

En isnende kulde blæste ind over Danmark i januar 1658, og lensmanden på Hindsgavl kiggede nok mere og mere nervøst på isen, der voksede sig tykkere og stærkere. På den anden side af Lillebælt havde den svenske hær slået lejr.

I det smalle stræde var strømmen for stærk og isen dermed for usikker. Men svenskerne fandt en vej over isen længere sydpå. Herfra spredte svenske soldater sig over Fyn som en hærgende græshoppesværm. Soldaterne besatte også den slidte middelalderborg Hindsgavl.

Små to år efter var det dog svenskernes tur til bekymret at spejde ud over Lillebælt. En stor hær af udenlandske tropper blev nemlig sejlet over det smalle stræde for at komme danskerne til undsætning. Tropperne stormede Hindsgavl, og 100 svenske soldater flygtede fra borgen.

Svensken efterlod sig 18 kanoner – en af dem kan i dag ses som pynt ved en af slottets udsigtsposter.

Franskmændene jagede slanger

I 1808 jagede franske og spanske soldater snoge og frøer i Hindsgavls park. Herefter stak sydlændingene en pind gennem dyrene og stegte dem over ild, for til sidst at æde dem. Til de lokales store forundring.

En fremmed styrke på 40.000 franske og spanske soldater var kommet til Danmark for at kæmpe i en potentiel krig mod Sverige. Danmark var modvilligt blevet blandet ind i Napoleonskrigene, og den franske kejsers mænd var derfor allierede, ikke erobrere.

Kammerherreinde Karen Basse Fønss husede omkring 200 spanske officerer på Hindsgavl, og hun var ikke glad for al postyret.

“… så kær dette sted er mig, var jeg færdig at forlade det, Gud lade aldrig sådan støj komme oftere,” skrev hun.

Et par måneder senere fik kammerherreinden fred, da tropperne forlod Danmark.

Tyskerne brugte Hindsgavl som kaserne

I april 1940 hørtes massevis af klaprende hestesko på Hindsgavl. Vogn på vogn læsset med tyske soldater og udstyr rullede ind over gårdspladsen. Middelfart Kommune havde henvist de tyske besættelsestropper til at slå sig ned på Hindsgavl.

Slottet var på det tidspunkt ejet af et aktieselskab, hvis bestyrelse ikke var begejstrede for at huse Værnemagten. Efter et år fandt det tyske militær et andet sted at benytte som kaserne.

I slutningen af krigen vendte de tyske soldater dog tilbage til slottet – men i en svækket tilstand. Slottet var blevet et lazaret for tuberkuloseramte soldater. Efter Befrielsen rykkede dele af et britisk regiment i en overgang ind på slottet. 

Siden 1946 har Hindsgavl Slot været fri for udenlandske tropper.

Herregårdsfortællingerne er skrevet af Linda Corfitz.