H.C. Andersen-godset:

Glorup Gods var forfatterens rolige fristed

Den store danske forfatter turnerede rundt blandt mange af Danmarks herregårde, men Glorup på Østfyn vendte han tilbage til gang på gang. Han blev ladet op af komplet ro og inspireret af “den fornemme Verdens Tomhed”.

Da H.C. Andersen i 1851 blev udnævnt til professor, modtog han en lykønskning fra sin 88-årige ven, Greve Gebhard Moltke-Hvidtfeldt fra Glorup Gods. Adelsmanden håbede, at titlen ikke ville forhindre digteren i at besøge ham “(…) og derved blidgiøre mig mine lidet lykkelige gamle Dage”.

Greven elskede digterens selskab.

Siden 1839 havde dørene på Glorup Gods stået åbne for forfatteren – og han holdt sig heller ikke tilbage. Hen over de næste 30 år boede H.C. Andersen omkring et år af sit liv på den smukke barok-herregård. Hans to faste værelser står i øvrigt stadig som dengang.

Lange, rolige og kedelige dage på Glorup

H.C. Andersen kom på godset for at hvile ud og lade op efter sine lange udenlandsrejser eller som et pusterum fra livet i København. Om dagen var han fri til at læse, skrive, sy, ordne og pusle. Ikke mindst fordrev han tiden med at gå ture og blive inspireret af den smukke fynske natur. Her blev digteren eksempelvis inspireret til at skrive “I Danmark er jeg født”.

Om aftenen skulle Andersen på banen. Han underholdt med konversation, oplæsning, anekdoter, sang, papirklip og blomsterlotteri. Men Glorup var ikke et gods med en masse unge, lattermilde damer, som digteren holdt så meget af. Nej, for det meste bestod opholdet på Glorup af at underholde to ældre tanter og den gamle greve – der ind imellem skvattede i søvn midt i oplæsningen.

H. C. Andersen fandt sommetider disse aftenkonversationer lange. Som et indlæg fra dagbogen 6. november 1845 afslører:

“… jeg seer efter Uhret, det synes slet ikke at gaae og naar det endelig slaaer, saa falde Slagene som gik de til Sørgemarch.”

Baron irettesatte den berømte digter

Men alt var ikke gåture, sysleri og lange timer på Glorup. Her var også middage med det lokale aristokrati, som gav digteren indsigt i overklassens lyse og mørke sider. Indsigter, som digteren kunne overføre til papiret.

Under en middag i 1859 var den verdensberømte forfatter blevet irettesat af en lokal baron. Oppe på værelset noterede H.C. Andersen i sin dagbog:

“O opadkneisende Taabelighed med Vaabenmærke! . . . Rædsomt er det at høre den fornemme Verdens Tomhed, tale bestemt og rask om Alt, uvidende, dumt!”

Netop adelens karaktertræk blev portrætteret i eventyret “Den Lykkelige Familie”, som H.C. Andersen fandt på under et besøg på Glorup Gods i 1848. Miljøet for eventyret, de høje skræppeplanter, kan stadig ses ved nogle af de kampestensdiger, der omgiver Glorup Slotspark.

Glorup Gods’ have er en privat have, og derfor bør besøgende vise hensyn. Haven er åben for besøgende torsdag til søndag i tidsrummet 10-16 i perioden 1. april til 31. september.

Herregårdsfortællingerne er skrevet af Linda Corfitz.