Landbrugspioneren på Holstenshuus

Bønderne ville ikke flytte ud af landsbyen

Godsejeren på Holstenshuus var blandt de allerførste i landet til at forsøge få sine bønder til at flytte væk fra landsbyfællesskabet og ud til enkeltstående gårde. Men det ville bønderne ikke.

Baron Adam Christoffer Holsten må have været ved at få grå hår af at prøve at få sine bønder til at flytte fra landsbyen og ind på gårde væk fra fællesskabet. Gang på gang mistænkte bønderne nemlig herremanden for at ville snyde dem.

I første omgang havde en sognepræst malet et skræmmescenarie op for bønderne – at de ville få anvist en sølle jordlod langt borte. Oppisket af præsten klagede bønderne over nogle tidligere indgåede aftaler med godsejeren om bytte af jord. Bønderne ville kompenseres yderligere.

Godsejer Holsten imødekom stort set bøndernes ønsker. Han havde indgået aftalerne for at samle jorden i større jordlodder, så de passede som marker til de nye gårde. Herremandens mål var nemlig at få den såkaldte udskiftning i gang.

Udskiftningen skulle skabe bedre udbytte

Med udskiftningen ville godsejerne øge udbyttet fra jorden. Planen var at flytte bønderne fra landsbyfællesskabet og ud på enkeltstående gårde tæt ved bondens jord. Samtidig overgik ansvaret for dyrkningen af jorden fra landsbyfællesskabet til den enkelte bonde.

Baronen var blandt de første til at høste erfaringer med dette enorme skifte i bøndernes liv. Han påbegyndte det store skifte fra år 1770. Men stødte så på de utilfredse bønders krav.

Efter godsejeren havde imødegået klagerne, døde en fæstebonde i landsbyen Diernæs, så jordfordelingen igen kunne ændres. Dét blev udslagsgivende for, at bønderne i landsbyen gik med til at ophæve landsbyfællesskabet i 1773. Fem ud af 21 gårde blev flyttet ud.

Bønderne rejste til København for at klage

Men bønderne i Diernæs og godsets andre landsbyer var ikke færdige med at være på vagt overfor baron Holsten. Efter at have tabt en ny sag om mageskifter i den lokale retsinstans rejste tre bønder i 1787 hele vejen til København for at klage til kronprinsen (tidens reelle regent) over baronens “ukristelige og umenneskelige” behandling.

Kronprinsen var højst overrasket over klagen, da baronen var kendt for at være god ved sine bønder. Men da klagen blev gentaget to år senere, blev en kommission nedsat.

Endnu engang blev baron Holsten pure frikendt. Godsejeren lovede dog, at bønderne trods deres klager stadig ville have hans nåde. Baron Holsten tilgav tilsyneladende sine bønder hvad som helst, bare de ville opgive landsbyfællesskabet.

Herregårdsfortællingerne er skrevet af Linda Corfitz.