Hørmuseet på Krengerup

Husmoderen sled året rundt for at give familien tøj på

Det er forståeligt, at folk i gamle dage vitterligt kunne passe på deres ting. Det tog forbavsende lang tid og meget arbejde at fremstille noget så simpelt som en skjorte.

Middelalderarkæologer kan finde de mindste stykker vævet hørstof, der omhyggeligt er blevet passet på og genbrugt. Hvilket er ganske forståeligt, for stoffet repræsenterer mange, mange timers arbejde.

Det var husmoderens ansvar at skaffe familien tøj på kroppen. Så bondekonen måtte smøre ærmerne op. Blot det at adskille fibrene – taverne – fra hørplanten, så bondekonen kunne spinde en snor, var et gigantisk arbejde. Dén proces zoomer vi ind på i denne historie.

Du får altså intet at vide om det store arbejde med at dyrke planten eller om at spinde snoren og væve stoffet. Den videbegærlige kan i den forbindelse med stort udbytte besøge Hørvævsmuseet i den gamle kostald på Krengerup Gods.

Fra hørplante til tråd

Hørplanten står klar på marken. Nu er spørgsmålet: Hvordan går husmoderen fra hørplante til fine taver, som er klar til spinderokken? Svaret er: Gennem syv besværlige, langsommelige trin.

1. Ruskning: Hiv bundter af hør op af jorden, bank jorden af og stil neg på marken.
2. Vejring: Lad vinden tørre negene.
3. Knevling: Ved brug af et knevlebræt (en slags rive uden skaft) skal frøkapslerne skilles fra stråene.
4. Rødning: Læg negene i vand eller på en dugvåd mark, så en forrådnelsesproces får strået til at slippe taverne. I vand tager det 7-14 dage, på land skal man vente mindst fire uger.
5. Brydning: Vent på tørt og varmt vejr. Ved hjælp af en såkaldt hørbryde slås små mekaniske slag på de tørrede, rødnede hørplanter, så stænglerne sønderbrydes.
6. Skætning: De løsnede dele af planten skal fjernes, så taverne alene er tilbage. Med et slags kort træsværd, skættehånden, slås på hørstænglerne, til det ydre lag er helt slået af.
7. Hegling: Den skættede hør hives gennem et bræt med søm (heglen), så taverne bliver findelte og blanke. I processen bliver korte og grove taver udskilt, så kun de bedste er tilbage til at spinde en glat og stærk snor. De fineste taver ligner nu hår fra en hestehale.

Herefter skal snoren spindes hen over vinteren, bleges i forårssolen, væves, stoffet skal formentlig bleges igen, og så går design, beskæring og syprocessen i gang.

Det er ikke kun klæder, der skaber folk. Folket skabte i dén grad også klæder.

Herregårdsfortællingerne er skrevet af Linda Corfitz.

Herefter skal snoren spindes hen over vinteren, bleges i forårssolen, væves, stoffet skal formentlig bleges igen, og så går design, beskæring og syprocessen i gang.  

Det er ikke kun klæder, der skaber folk. Folket skabte i dén grad også klæder. 

Vil du vide mere om det store dyrkningsarbejde eller om at spinde snoren og væve stoffet? Så skal du besøge Hørvævsmuseet i den gamle kostald på Krengerup Gods. 

Herregårdsfortællingerne er skrevet af Linda Corfitz