Danmarks ældste beboede hjem

Ahlefeldterne bortførte sig til ejerskabet af Tranekær Slot

Den nuværende familie på Tranekær Slot er 13. generation. Vejen for slægten til slottet gik gennem datidens rigeste arving og et skandaløst bryllup.

Tranekær Slot er det ældste verdsligt beboede hus i Danmark. Den titel fortjener slottet af to årsager. For det først består slottets nordfløj delvist af byggemateriale fra den oprindelige middelalderborg fra 1200-tallet; så slottet er meget gammelt. For det andet bor familien Ahlefeldt-Laurvig stadig bag de gamle mure. Det smukke slot på Langeland kan familien takke en snarrådig forfader fra Sønderjylland for.

Forfaderen hed Frederik Ahlefeldt. Han var næstældste søn i en stor søskendeflok, og der var ikke meget gods for de tre sønner at arve. I stedet fik Frederik Ahlefeldt en grundig uddannelse i udlandet. Da han kom hjem til Danmark i 1654, fik han stilling ved hoffet, hvor han snart blev dronningens favorit.

Frederik Ahlefeldt var ung, intelligent, veluddannet og på vej frem i verden. Og han havde udset sig en passende kone til sine ambitioner: landets rigeste arving.

Ambitiøs adelsmand løb bort med sin udkårne

Den følgende historie er versionen, som den nuværende greve på Tranekær, Christian Ahlefeldt-Laurvig, fortæller. Men der er også en mindre romantisk version, den kommer vi til bagefter. Først den rosenrøde.

Frederik Ahlefeldt havde lært Danmarks rigeste arving, Margrethe Dorothea Rantzau, at kende til baller og gennem samme omgangskreds. De to var enige om, at de skulle gifte sig. Men brudens far ville ikke høre tale om det. 2. juledag 1656 kravlede den 15-årige pige ud ad sit vindue, ned ad en stige og sprang ind i Frederik Ahlefeldts karet. De kørte herefter til den lokale sognekirke og sagde ja til hinanden.

Nu til lidt malurt i bægeret, for en anden kilde, den samtidige Ditlev Ahlefeldt (1617-1686), skrev i sine erindringer, at der var tale om en regulær bortførelse.

Svigerfaderen tilgav ægteparret

Uanset hvad var resultatet det samme: Brudens far blev rasende. Han slog hånden af sin datter og gjorde hende arveløs. Men da Frederik Ahlefeldt var dronningens yndling, var det ikke et smart træk af den ellers så magtfulde, ufrivillige svigerfar.

Efter et par år besindede brudens far sig. Parret havde fået et par børn, og svigerfaderen anerkendte ægteskabet. I 1659 overdrog han endda skødet til Tranekær Gods til sin godsfattige svigersøn.

Frederik Ahlefeldt blev siden statens ledende embedsmand som storkansler. Ved sin død i 1686 blev han begravet i Tranekær Kirke.

Herregårdsfortællingerne er skrevet af Linda Corfitz.